आङ् + मंह् ധാതു രൂപ് - महिँ भाषार्थः च - चुरादिः - കർതരി പ്രയോഗം പരസ്മൈ പദ
ലട് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലിട് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലുട് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലൃട് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലോട് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലങ് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
വിധിലിങ് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ആശീർലിങ് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലുങ് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലൃങ് ലകാര
ഏകവചനം
ദ്വിവചനം
ബഹുവചനം
പ്രഥമം പുരുഷൻ
മധ്യമം പുരുഷൻ
ഉത്തമം പുരുഷൻ
ലട് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयति / आमंहति
आमंहयतः / आमंहतः
आमंहयन्ति / आमंहन्ति
മധ്യമം
आमंहयसि / आमंहसि
आमंहयथः / आमंहथः
आमंहयथ / आमंहथ
ഉത്തമം
आमंहयामि / आमंहामि
आमंहयावः / आमंहावः
आमंहयामः / आमंहामः
ലിട് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयाञ्चकार / आमंहयांचकार / आमंहयाम्बभूव / आमंहयांबभूव / आमंहयामास / आममंह
आमंहयाञ्चक्रतुः / आमंहयांचक्रतुः / आमंहयाम्बभूवतुः / आमंहयांबभूवतुः / आमंहयामासतुः / आममंहतुः
आमंहयाञ्चक्रुः / आमंहयांचक्रुः / आमंहयाम्बभूवुः / आमंहयांबभूवुः / आमंहयामासुः / आममंहुः
മധ്യമം
आमंहयाञ्चकर्थ / आमंहयांचकर्थ / आमंहयाम्बभूविथ / आमंहयांबभूविथ / आमंहयामासिथ / आममंहिथ
आमंहयाञ्चक्रथुः / आमंहयांचक्रथुः / आमंहयाम्बभूवथुः / आमंहयांबभूवथुः / आमंहयामासथुः / आममंहथुः
आमंहयाञ्चक्र / आमंहयांचक्र / आमंहयाम्बभूव / आमंहयांबभूव / आमंहयामास / आममंह
ഉത്തമം
आमंहयाञ्चकर / आमंहयांचकर / आमंहयाञ्चकार / आमंहयांचकार / आमंहयाम्बभूव / आमंहयांबभूव / आमंहयामास / आममंह
आमंहयाञ्चकृव / आमंहयांचकृव / आमंहयाम्बभूविव / आमंहयांबभूविव / आमंहयामासिव / आममंहिव
आमंहयाञ्चकृम / आमंहयांचकृम / आमंहयाम्बभूविम / आमंहयांबभूविम / आमंहयामासिम / आममंहिम
ലുട് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयिता / आमंहिता
आमंहयितारौ / आमंहितारौ
आमंहयितारः / आमंहितारः
മധ്യമം
आमंहयितासि / आमंहितासि
आमंहयितास्थः / आमंहितास्थः
आमंहयितास्थ / आमंहितास्थ
ഉത്തമം
आमंहयितास्मि / आमंहितास्मि
आमंहयितास्वः / आमंहितास्वः
आमंहयितास्मः / आमंहितास्मः
ലൃട് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयिष्यति / आमंहिष्यति
आमंहयिष्यतः / आमंहिष्यतः
आमंहयिष्यन्ति / आमंहिष्यन्ति
മധ്യമം
आमंहयिष्यसि / आमंहिष्यसि
आमंहयिष्यथः / आमंहिष्यथः
आमंहयिष्यथ / आमंहिष्यथ
ഉത്തമം
आमंहयिष्यामि / आमंहिष्यामि
आमंहयिष्यावः / आमंहिष्यावः
आमंहयिष्यामः / आमंहिष्यामः
ലോട് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयतात् / आमंहयताद् / आमंहयतु / आमंहतात् / आमंहताद् / आमंहतु
आमंहयताम् / आमंहताम्
आमंहयन्तु / आमंहन्तु
മധ്യമം
आमंहयतात् / आमंहयताद् / आमंहय / आमंहतात् / आमंहताद् / आमंह
आमंहयतम् / आमंहतम्
आमंहयत / आमंहत
ഉത്തമം
आमंहयानि / आमंहानि
आमंहयाव / आमंहाव
आमंहयाम / आमंहाम
ലങ് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयत् / आमंहयद् / आमंहत् / आमंहद्
आमंहयताम् / आमंहताम्
आमंहयन् / आमंहन्
മധ്യമം
आमंहयः / आमंहः
आमंहयतम् / आमंहतम्
आमंहयत / आमंहत
ഉത്തമം
आमंहयम् / आमंहम्
आमंहयाव / आमंहाव
आमंहयाम / आमंहाम
വിധിലിങ് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयेत् / आमंहयेद् / आमंहेत् / आमंहेद्
आमंहयेताम् / आमंहेताम्
आमंहयेयुः / आमंहेयुः
മധ്യമം
आमंहयेः / आमंहेः
आमंहयेतम् / आमंहेतम्
आमंहयेत / आमंहेत
ഉത്തമം
आमंहयेयम् / आमंहेयम्
आमंहयेव / आमंहेव
आमंहयेम / आमंहेम
ആശീർലിങ് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंह्यात् / आमंह्याद्
आमंह्यास्ताम्
आमंह्यासुः
മധ്യമം
आमंह्याः
आमंह्यास्तम्
आमंह्यास्त
ഉത്തമം
आमंह्यासम्
आमंह्यास्व
आमंह्यास्म
ലുങ് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आममंहत् / आममंहद् / आमंहीत् / आमंहीद्
आममंहताम् / आमंहिष्टाम्
आममंहन् / आमंहिषुः
മധ്യമം
आममंहः / आमंहीः
आममंहतम् / आमंहिष्टम्
आममंहत / आमंहिष्ट
ഉത്തമം
आममंहम् / आमंहिषम्
आममंहाव / आमंहिष्व
आममंहाम / आमंहिष्म
ലൃങ് ലകാര
ഏക.
ദ്വി.
ബഹു.
പ്രഥമം
आमंहयिष्यत् / आमंहयिष्यद् / आमंहिष्यत् / आमंहिष्यद्
आमंहयिष्यताम् / आमंहिष्यताम्
आमंहयिष्यन् / आमंहिष्यन्
മധ്യമം
आमंहयिष्यः / आमंहिष्यः
आमंहयिष्यतम् / आमंहिष्यतम्
आमंहयिष्यत / आमंहिष्यत
ഉത്തമം
आमंहयिष्यम् / आमंहिष्यम्
आमंहयिष्याव / आमंहिष्याव
आमंहयिष्याम / आमंहिष्याम